Print denne Side

Udstyr

Klik på udstyret for at få mere at vide om det.

 

Udstyr

Vi bruger forskellige modeller af digitale spejlreflekskameraer. Her gælder det om at skyde så mange billeder som muligt, for derved at håbe at der er uforklarlige fænomener på ét eller flere billeder. Desuden bruges billederne også som en slags dokumentation for undersøgelsen, og et virtuelt arkiv over lokationens indretning.

Vi benytter både analoge og digitale infrarøde videokameraer. De benyttes både som stationære optage enheder, og som håndholdte. Som håndholdte giver de god dokumentation for det vi ser, og man kan i sagens natur hurtigt dreje kameraet over mod et ønsket motiv, i modsætning til det stationære overvågningssystem af infrarøde kameraer.

Et af de vigtigste systemer i vores undersøgelser, er det stationære overvågningssystem af infrarøde kameraer som sættes op på lokationen. Eller rettere de to systemer vi har.
Et system bestående af 5 stk, 48 LED overvågningskameraer (3 mere på vej snart), 2 stk 4 kanals, 100FPS harddiskoptagere, samt 2 stk 24 tommers monitorskærme. Derudover et system af 4 kablede samt 2 trådløse infrarøde kameraer, der lagrer på computer via speciel software.

DVR Optagere

Da et af fænomenerne der ofte opleves i forbindelse med åndelig aktivitet er pludselige temperaturskift – oftest faldende temperaturer – er forskellige typer termometre en del af udstyret.
Vi bruger bl.a. digitaltermometer der også viser luftfugtigheden, såkaldte point and shoot temometre, der med laser indikation kan måle overflade temperaturer langt væk, vi har også et termisk point and shoot termometer, der angiver temperaturforskelle ved farveskift, og endelig bruger vi såkaldte luftsøjle termometre, der måler temperaturen i ”fritstående” luft.

Er et apparat der placeres et givent sted, og registrerer løbende temperaturen, og dermed også de allermindste udsving i temperaturen. Dataene kan derefter læses ind på en computer, og analyseres ved brug af speciel software.

Vi bruger digitale audio optagere – eller diktafoner – for at dokumentere den lydmæssige del af undersøgelsen, samt for at prøve at optage de såkaldte EVP´er. Det står for Electronic Voice Phenomenon, og menes at være stemmer fra ånderne.

EMF står for Electric Magnetic Field, eller på dansk det Elektro Magnetiske Felt. Alle elektriske apparater – samt mange andre ting – afgiver EMF. Denne er dog som regel statisk, og ligger oftest på et bestemt niveau. Ved åndelig aktivitet ser det ud som om EMF niveauerne bliver påvirket, og dette forsøger vi at påvise med EMF målerne.
EMF kan dog ofte være forhøjet hvis f. eks elektriske apparater er defekte, og det kan påvirke mange mennesker på forskellige måde, bl.a. kan det give følelsen af at være overvåget. Derfor er EMF målerne også gode til at udelukke naturligt forekommende høje niveauer, ved defekt apparatur.
Vi bruger EMF målere af mærkerne Ghost Meter, Cell Sensor, K-II, og Trifield.

På billedet herunder ses følgende modeller listet fra venstre mod højre:
1. Trifield Meter 100XE
2. K-II
3. Cell Sensor
4. Ghost Meter
5. E.L.F Zone

EMF Målere

 

Eller på dansk Laser net, er en specielt udviklet type grøn laser, der danner et finmasket lasernet i luften. Det kan sættes op ved f. eks. trapper eller andre steder, og overvåges med infrarødt kamera. Hvis nogen eller ”noget” bryder laserstrålerne, vil dette tydeligt kunne ses på optagelsen.

Ud over disse vigtige værktøjer har vi en del udstyr med, som nok ikke kræver yderligere forklaring. Kommunikationsradioer så de forskellige hold kan holde kontakt med kommandocentralen og hinanden, håndlamper hvoraf nogle har rødt lys der bevarer nattesynet, bevægelsescensorer der kan opstilles på steder der ikke overvåges af kameraer, og forskelligt værktøj til evt. reparation af udstyr.
Et helt arsenal af friske batterier og videobånd, computere med software til analyse af lydoptagelser med mere, samt førstehjælpsudstyr. Man kan jo komme ud for uheld når man bevæger sig rundt i mørke, på steder der ind i mellem er i forfald, og derfor kan fremstå som ret usikre steder. Endelig medbringer vi en forfærdelig masse strømforsyninger og ledninger i lange lange baner.

Herunder ses en billedserie af det forskellige udstyr vi har.

Permanent link til denne artikel: http://parazonen.dk/udstyr/